På fri fod

Et par digte fra min digtsamling in progress "På fri fod". Fra at have presset mig ned i faste former som tekster på 55 ord og sonetkranse vender jeg nu tilbage til en mere "traditionel"  form, frie digte. 

Jeg har set dit barn

som er dig

sprunget som en tanke

fra panden

Det lever som blodvæsen

et sted i min erindring

for jeg har holdt din hånd

og mærket at den var varm

Men nu er dine læber frostblå

og du har dage af sølv

som ikke lever 

i denne verden

Jeg rækker ud

men din hånd

er en synsforstyrrelse 

altid længere væk

Det blod vi deler

har delt sig

og vi står på hver

vores bred

Du tier

jeg vinker

*

På din pande af flint

har jeg set

stjernerne gnistre

som negativer

fra flettede minder

Din hånd sov i min

som et verdensbarn

Når du holder den mod lyset

er det som om jeg stadig

drømmer

at du har skåret stilhedslyset

med din vilje